Dato:
02. april 2022

VINGSTED vil være klar til ketchupeffekt

ADVERTORIAL

Med afskaffelsen af coronarestriktionerne den 1. februar forventer VINGSTED hotel & konferencecenter nær Vejle, at de i de kommende måneder vil tage imod et stort antal gæster på deres konferencecenter. For at kunne imødekomme ’ketchup-effekten’ bedst muligt, vil VINGSTED gerne styrke sin medarbejderpleje.

”Branchen kommer for alvor gang igen, og vi får virkelig brug for alle vores gode medarbejdere. Da vi genåbnede efter coronanedlukningen 2021, skulle alle ud og afvikle kurser og konferencer næsten med det samme. Så vi lå vandret i månederne efter genåbningen, hvilket resulterede i, at vores medarbejdere blev udsat for en hård arbejdsbelastning. Det skal vi ikke ud i igen. Derfor er vi nødt til at have større fokus på pleje af vores medarbejdere, så vi kan fastholde dem, undgå sygdom og bibeholde deres motivation og arbejdsglæde,” siger Brian Runge, salgs -og marketingchef i VINGSTED.

Hvad VINGSTED helt konkret vil gøre for at styrke sin medarbejderpleje, er endnu ikke fastlagt, da der pr. 1. februar er blevet ansat en ny administrerende direktør, men det er helt sikkert højt på dagsorden i hotel og konferencecenteret, der ligger smukt i naturomgivelser ved Ådalen.

Stor efterspørgsel på aktiviteter

Mange af konferencecentrets gæster ønsker at koble en aktivitet på deres ophold, og her er VINGSTED landets førende både i forhold til faciliteter og medarbejdere samt de tilknyttede instruktører.

”VINGSTED er et meget attraktivt sted, fordi vi er et stort center med masser af plads og højt til loftet. Vi har 23.000 m2 indendørsareal, vi råder over 30 tønder land, og vi ligger smukt i naturen.

Da vi startede op igen i august sidste år, fik vi betydeligt flere henvendelser på vores aktiviteter, som er meget populære. Derfor har vi ansat yderligere én medarbejder til vores eventafdeling, så vi har tre fuldtidsansatte, der tager sig af de forskellige events og aktiviteter. Så her er vi klar til ketchup-effekten,” fortæller Brian Runge.

Samtidig har eventafdelingen for nylig headhuntet adskillige velkvalificerede instruktører.

VINGSTED har ca. 110.000 gæster om året, hvoraf de 20.000 er gennem eventafdelingen, så der er god brug for ekstern hjælp til de mange aktiviteter. ”Jeg tror, vi får virkelig travlt i 2022 med endnu et rekordgodt år, så det kræver, at vi er klar til de mange spændende udfordringer, den nærmeste fremtid byder os.

Vi har i hvert fald fokus på, at vores medarbejdere nok skal komme godt igennem det hele og stadig være motiverede for at yde vores gæster den bedste service,” konkluderer Brian Runge.

Læs flere nyheder fra VINGSTED

Vil du have seneste nyt fra VINGSTED?

Så skriv dig op herunder og få nyheder, invitationer til events og mulighed for at spare penge på udvalgte arrangementer på VINGSTED.