Salgskonsulent og Eventkoordinator



Vi tror på, at den stærkeste udvikling sker i samspillet mellem krop og sind. Derfor minder vi alle gæster om at huske skifteskoene. For her tilbyder vi ikke kun professionelle møde- og konferencefaciliteter – men også et væld af spændende aktiviteter og smuk natur, hvor tankerne kan falde på plads.

På VINGSTED tilbyder vi fleksible pakker til en komplet møde- eller konferencedag. Her er der tænkt på det hele – fra lokaleleje og AV-udstyr til formiddagskaffen med de hjemmebagte surdejsstykker og nærende måltider, der giver ny energi.
Og har I særlige ønsker, tager vi højde for det – naturligvis.

Når du samler mange mennesker, kræver det rammer, der kan følge med. Her får du én fast kontaktperson, store auditorier og fleksible lokaler med professionelt AV-udstyr, som løfter dine oplæg. Og med fremragende forplejning, masser af gode pauseaktiviteter og smuk natur i alle retninger, er der rigelige muligheder for at tanke god energi mellem oplæg og netværk.
Samarbejdet var i top med den konferenceansvarlige både op til og under konferencen. Alt kunne løses og blev gjort med overskud og venlighed. Vi er totalt tilfredse med lokale, service, mad, priser mv.
Dejligt sted og nemt at komme til og fra lufthavnen. Personalet i receptionen og i konferenceafdelingen er simpelthen så søde og hjælpsomme.
Anne Mette Gottlieb Siemens Gamesa Windpower Technology

Vil I have maksimalt ud af det faglige program? Så er pauserne det sidste, I skal skære ned på. For pauserne gør, at vi husker bedre og undgår træthed, flakkende øjne og mobiler, der listes op af lommen.
Hos VINGSTED tilbyder vi masser af gode pauseaktiviteter, som giver ny energi – og mindst lige så vigtigt: tid til at grine, fordøje indtryk og mærke stemningen. Alt sammen noget, der bidrager til den gode oplevelse og gør det til en dag, I husker.
Hos VINGSTED finder du store sale, fleksible opstillinger og moderne faciliteter, der kan rumme alt fra produktpræsentationer til landsdækkende branchemesser – med plads til både stande, netværk og overnatning.

At planlægge et arrangement kræver overblik – men det behøver ikke være svært. Vi har et par esser i ærmet, som vi gerne vil dele med dig, så I får en dag, der både fungerer i praksis og huskes af deltagerne. Få inspiration til alt fra tidsplan og program til de små detaljer, der gør hele forskellen.

VINGSTED er lige rundt om hjørnet. Sådan skal du i hvert fald helst opleve det. Derfor hjælper vi gerne med at arrangere transport i forbindelse med kurser, messer, konferencer og fester.
Kommer du med en større gruppe, har vi en specialaftale med Vejle Turist Trafik, der sikrer en behagelig og nem transport til VINGSTED fra Vejle, Kolding, Billund, eller hvor du måtte komme fra. Og kommer du i bil, har vi 800 gratis parkeringspladser lige udenfor døren, hvor du også finder 12 ladestandere.

Kontakt os og hør nærmere
Der sker hele tiden noget nyt på VINGSTED. Vil du være den, der hører om det først?