Salgskonsulent og Eventkoordinator



VINGSTED er et kraftcenter i evig forandring, altid med mennesket i centrum. Og det mærker du, fra det øjeblik, du træder ind ad døren – hvad end det er i høje hæle eller vandresko.

Vi tror på, at det er i samspillet mellem krop og sind, at den stærkeste udvikling sker – dér opstår nye perspektiver, ny energi, nyt potentiale.
Derfor er det vigtigt for os at tilbyde vores gæster meget mere end blot professionelle møde-, messe- og konferencefaciliteter; Her får I også nærværende service, lækker forplejning, der giver god energi gennem hele dagen, og et væld af muligheder og aktiviteter, der sammentømrer, udfordrer og bringer smilet frem.

Et besøg på VINGSTED er meget mere end det, I oplever, mens I er her – det er også det, I tager med hjem.
Vores fornemmeste opgave er at hjælpe jer til en løsning, der understøtter jeres mål og agenda – hvad end det er af faglig eller social karakter. Her får I ro, koncentration og fokus, når det kræves.
Og ny energi, puls og fælles oplevelser, når det er dét, I har brug for – så besøget sætter spor, længe efter vi har sagt på gensyn.

Kontakt os og hør nærmere
Der sker hele tiden noget nyt på VINGSTED. Vil du være den, der hører om det først?