Receptionist

Receptionist til VINGSTED hotel & konferencecenter (fuldtid)

Hos VINGSTED hotel & konferencecenter søger vi en udadvendt og serviceminded receptionist til en fuldtidsstilling i et aktivt og tempofyldt miljø. Du bliver en del af et stærkt team, hvor smil, hjælpsomhed og overblik er nøgleord i en travl hverdag.

Receptionen er husets knudepunkt og har tæt kontakt med både gæster og kollegaer – du bliver bindeled mellem alle afdelinger og spiller en central rolle i, at tingene fungerer.

 

Dine opgaver og rolle:
Som receptionist er du den første, gæsten møder – og den sidste, de siger farvel til. Du får ansvar for at skabe en tryg og professionel velkomst og sikre, at hele gæsterejsen bliver positiv og gnidningsfri. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Tjek ind og ud af gæster samt betaling og fakturering
  • Oprettelse og administration af bookinger
  • Tovholderfunktion på arrangementer i samarbejde med konferenceteamet
  • Håndtering af mails og gæstekorrespondance

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er smilende, imødekommende og trives i kontakt med mennesker
  • Kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • Har erfaring fra hotel- og/eller konferencebranchen
  • Har kendskab til Picasso eller lignende bookingsystemer (ikke et krav)
  • Erfaren bruger af Office pakken
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er fleksibel i spidsbelastede perioder – ligesom vi er fleksible med dig
  • Indgår i en vagtplan med primært morgen- og dagvagter, men også aften- og weekendvagter

 

Vi tilbyder:

  • Gode løn- og ansættelsesvilkår
  • Et åbent og sjovt arbejdsmiljø med ærlig og direkte kommunikation
  • Et stærkt fællesskab med sociale aktiviteter og kollegial opbakning

OBS: Det er en fordel at have bil, da det kan være vanskeligt at komme til Vingsted med offentlig transport.

Er det dig, vi leder efter?
Send din ansøgning og CV til Anders Scheibner på job@vingsted.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakt Anders på aes@vingsted.dk

 

Start 1. august

Vi holder samtaler løbende - så send din ansøgning allerede i dag.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!