Assisterende køkkenchef med passion for mennesker, mad og muligheder.
Brænder du for ledelse, gastronomi og fællesskab – og har du lyst til at sætte dit præg på fremtidens køkken? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye assisterende køkkenchef!
Du får en spændende hverdag med masser af gæster, udfordringer og 28 gode kolleger i VINGSTEDs køkken.
Vi er et stort og alsidigt team, som er gode til at løbe stærkt, arbejde og grine sammen.
Du kommer i det daglige til at arbejde tæt sammen med VINGSTEDs køkkenchef.
VINGSTED hotel & konferencecenter ligger i skønne omgivelser i Vejle Ådal og er en moderne arbejdsplads med fokus på værtskab, bæredygtighed og stærkt samarbejde.
Om dig
Du arbejder selvstændigt og struktureret – og trives i samspillet med andre. Du bevarer roen i travle situationer, tager ansvar og ser løsninger frem for begrænsninger.
Du har øje for detaljen, tør tænke nyt og er ikke bange for at gå forrest og tage initiativ.
Din erfaring og kompetencer
Du har erfaring med personaleledelse og drift og har arbejdet med menuplanlægning og produktudvikling.
Du har god økonomisk forståelse og arbejder målrettet med ressourcer, optimering og planlægning.
Har du erfaring fra konferencekøkkener, storproduktion eller gourmet, vil det være et plus – men det er ikke et krav.
Du kommunikerer klart i både skrift og tale på dansk, og det gode værtskab er en naturlig del af det, du leverer – både internt og eksternt.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en fantastisk arbejdsplads med i alt 85 engagerede kolleger og ca. 110.000 gæster årligt.
Vi har – synes vi selv – en god vagtplan. Du arbejder 37 timer om ugen, og du har normalt weekendarbejde hver anden weekend og aftenvagt i gennemsnit to aftener om ugen. Du får en høj grad af medindflydelse på dine fremtidige vagtplaner.
Du får løn efter aftale, pension og sundhedsforsikring.
VINGSTED hotel & konferencecenter har Det Økologiske Spisemærke i bronze og samarbejder med en stribe små, lokale leverandører.
Det praktiske
Send din ansøgning til job@vingsted.dk
Vi har ansøgningsfrist den 20. juni og holder samtaler i uge 26.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til køkkenchef Ricki Damgaard Weber på tlf. 28 34 33 14 eller på 76 20 35 50