Dato:
01. oktober 2025

Klar til afgang: Gratis kundedag i VINGSTED

 

 

Find boardingkortet frem – den 5. november letter vi fra VINGSTED Lufthavn! Du, der booker møder og konferencer, er inviteret til en dag fyldt med inspiration, netværk og godt humør. Og ja, det er ganske gratis at deltage.

 

Kl. 15:30 går vi i luften med et program, der binder læring, oplevelser og fællesskab sammen. Allerede fra start bliver du sat i den rette stemning med Team Play & Fun – en teambuilding-oplevelse i rejsetema. Her dyster du sammen med andre i små hold gennem sjove og kreative øvelser. Alle kan være med, uanset fysik eller erfaring. Det handler om grin, energi og samvær – og til sidst kåres et vinderhold. Vores instruktører sørger for logistik, point og en stemning, der holder højt hele vejen.

 

Dagens højdepunkt er bestsellerforfatter og foredragsholder Henrik Mathiasen. Han tager dig med på en rejse i optimisme med foredraget “Optimisme – En attitude til livet!”. Med humor, energi og en stil, der er blevet kaldt både ”klog underholdning” og ”infotainment”, viser han, hvordan dit humør er dit vigtigste CV, og hvordan optimisme hjælper dig med at trodse modgang. Du får mentale værktøjer, du kan bruge med det samme – og måske endda en præmie undervejs.

 

Henrik er stifter af Award Showet for Årets Optimister, har skrevet fem bøger og undervist alt fra danske virksomheder til internationale giganter. Nu lander han i VINGSTED – og vi lover, det bliver en oplevelse med både grin, energi og stof til eftertanke.

Læs flere nyheder fra VINGSTED

Vil du have seneste nyt fra VINGSTED?

Så skriv dig herunder og få nyheder, invitationer til events og mulighed for at spare penge på udvalgte arrangementer på VINGSTED.