Film om VINGSTED
Viola og Magnus viser vej til ferie i VINGSTED
I de seneste dage har 8-årige Viola og 12-årige Magnus haft hovedrollerne i en lille film, om familieferie i VINGSTED.
Her viser de, hvorfor VINGSTED er det perfekte udgangspunkt for en dejlig sommerferie i Danmark. Og de har helt styr på det!
For som de siger: “Det ligger lige midt imellem alle de sjove ting!” – og det er ikke bare noget, de finder på. Med kort afstand til LEGOLAND, WOW Park, Økolariet, Givskud Zoo, Kongernes Jelling, Bindeballestien, Ravningbroen og strandene ved Vejle, er det let at planlægge en ferie fyldt med oplevelser.
Viola og Magnus har også hoppetestet vores senge, tjekket størrelsen på VINGSTEDs familieværelser og godkendt at både far, mor og 3 børn sagtens kan sove i samme familieværelse. Der er selvfølgelig også værelser med færre senge.
VINGSTEDs morgenbuffet og de friskbagte rundstykker lavet på surdej blev også testet - de blev mere end godkendt. Det endte med at Viola og Magnus fik far og mor til at smøre en madpakke ved morgenbordet, så var der lidt til at tage med ud på dagens oplevelser.
Al den plads!
Men det bedste ved VINGSTED, hvis man spørger Viola og Magnus? Det er al pladsen!
De har løbet og leget sig igennem vores 30 tønderland store område. Hoppeborg. Trampoliner. Discgolf. Volleyball. Og når vejret driller, er der billard, dart og brætspil indenfor.
Det er ferie, når man kan tage skoene af og mærke græsset under tæerne – og stadig være tæt på alt det, man gerne vil opleve i sommerlandet.
VINGSTED – meget mere end kurser og konferencer
Vi glæder os til at byde velkommen til både nye og velkendte sommergæster. Måske har du allerede mødt os gennem firmaet – men vidste du, at vi også er et oplagt sted at holde sommerferie med familien?
Giv os et kald +45 7586 5533, send en forespørgsel eller book med det samme – så hjælper vi dig med at planlægge et ophold midt i Vejle Ådals smukke natur – tæt på gode familieoplevelser.