Aktivitetshjørne er årets hit
VINGSTEDs eventafdeling har stået for 426 teambuildings og aktivitets arrangementer i år. Det er VINGSTED rekord.
Små 20.000 konferencegæster kan ikke tage fejl. De har deltaget i en eller anden form for aktivitet eller event, som VINGSTEDS eventkoordinatorer, Søren, Lasse, Glenn, Mille eller Mikkel har arrangeret.
Aktiviteter gør festen sjovere
65 gange har vi arrangeret aktivitetshjørne i forbindelse med firmafester. Det er også en rekord, og I gæster melder tilbage, at det var en succes. Tak for det!
Et aktivitetshjørne er et frisk pust til en fest. Det er aktiviteter du kan gå til og fra som du har lyst til. Det kan være bobspil, bordfodbold, mini poolbord, cornhole, shuffleboard, sømblok, beer golf, beer pong, stigegolf m.m. Det er uforpligtende sjov, som er med til at skabe den gode stemning.
Om du kommer med 1000 kolleger eller 30 spiller ingen rolle, vi sætter det op, så det er indbydende og hyggeligt.
2024 var et OL år
En af de mest populære aktiviteter i 2024 blev Olympiaden. Rigtig mange firmaer lod sig inspirere af OL i Paris og fik lyst til at holde deres egen VINGSTED Olympiade. En festlig aktivitet, hvor alle kan være med.
Fangerne på Fortet og Escape House har også været populære i år.
Eventafdelingen har desuden kreeret flere specialdesignede events ud fra aktiviteten Rube Goldberg. Det er en aktivitet, du sagtens kan lave sammen med 1000 kolleger.
En meget erfaren eventafdeling
Vingsteds fem eventkoordinatorer er et skattekammer af erfaring. Den erfaring betyder, at du altid er i gode hænder lige gyldigt, hvilken type arbejdsplads du repræsenterer.
Med et team på 82 eventinstruktører er der også altid én, der kan træde hjælpende til, hvis teambuildings opgaven bliver for udfordrende.