Tilbage til oversigt
29.07.2026

POWER UP samler mødebranchen i Moltkes Palæ

VINGSTEDs sælgere Anne Mette Ravn og Brian Runge på bænk ved VINGSTED sommer

Hvordan finder du det helt rigtige sted til din næste konference, dit møde eller dit event?

Det spørgsmål kender mange mødeplanlæggere. For bag enhver god oplevelse ligger der mange valg, der skal træffes. Hvor skal I være? Hvilke rammer passer til formålet? Hvordan skaber I et arrangement, hvor både indhold, mennesker og praktiske detaljer går op i en højere enhed?

Ofte begynder det hele med inspiration og en rigtig god samtale. Netop derfor samles mere end 200 beslutningstagere og 50+ venues og eventleverandører den 1. september 2026 i Moltkes Palæ til POWER UP 2026.

Det nye brancheevent samler erfaringerne fra DKBS Inspirationsdag og OPTIMEETs arrangementer med fokus på netværk, relationer og nye idéer til fremtidens møder og events.

Slå et smut forbi bord nr. 42

VINGSTED hotel & konferencecenter deltager på dagen, hvor Brian Runge og Anne Mette Ravn står klar til at tage en snak med dig om dine kommende arrangementer. Du finder Anne Mette og Brian ved bord nr. 42, de glæder sig til at hilse på dig.

De glæder sig til at fortælle om de mange muligheder i VINGSTED. Blandt andet 18 helt nyrenoverede mødelokaler, det nye event Crazy Race og et nyt stort stort tremastet telt, der danner rammen om sommerfester og arrangementer midt i de grønne omgivelser.

Den gode sparring gør forskellen

Når du skal planlægge et møde, en konference eller et event, handler det om mere end at finde et lokale med den rigtige størrelse. Du skal finde et sted og nogle mennesker, der forstår dine ønsker, stiller de rigtige spørgsmål og hjælper dig med at finde den løsning, der passer til netop dit arrangement.

Det er den rolle, vi gerne vil spille hos VINGSTED.

I MyImage Venue-undersøgelsen kårede mødebookerne i både 2025 og 2026 VINGSTED som branchens bedste sparringspartner blandt de deltagende venues. Det er vi stolte af, fordi anerkendelsen kommer fra de mennesker, vi hver dag samarbejder med.

Vi ved, at det kan være en stor opgave at planlægge et arrangement. Derfor står vi klar med erfaring, idéer og sparring hele vejen fra den første tanke til den sidste gæst går hjem. Vi glæder os til at møde dig på POWER UP 2026 og tage en snak om dit næste arrangement.