Kunne du tænke dig at holde sommerfest med udsigt til bøgeskov på ådalens skrænter? Der er noget særligt ved de lyse aftener. Især heroppe i Norden.
Vi bruger mange måneder med mørke morgener og korte dage. Så når sommeren endelig kommer, rykker vi ud på terrassen, bliver hængende lidt længere og nyder nuet.
Nu får du endnu flere muligheder for at samle mennesker i det grønne.
Smukt partytelt
VINGSTED har fået et nyt, smukt partytelt med mast. Hele sommeren og sensommeren står det på plænen ved solsejlene med udsigt til Vejle Ådal, tæt på vores sommerlige containerbar og de grønne omgivelser, som allerede trækker mange gæster udenfor.
Her kan du samle op til 136 gæster ved opdækkede borde. Måske skal hele firmaet samles til sommerfest. Måske skal en koncentreret konference dag have en rolig afslutning i naturen. Måske vil du invitere kunder, kolleger eller samarbejdspartnere til en aften, hvor samtalerne får mere plads, pulsen falder og humøret stiger.
Er du nysgerrig og vil gerne høre mere? Kontakt Brian, Anne Mette eller Trine hør om alle mulighederne – det er helt uforpligtende.
Telt med scene
Der er stadig plads til en scene på 2 x 5 meter. Så hvis aftenen skal have musik, er der også plads til det. Et band. En guitarist. Eller den musik, der får folk til at blive siddende lidt længere efter desserten.
Sommerbuffet eller grillmad
Og så er der maden.
Grillmad passer godt til aftener i det fri. Duften fra grillen blander sig med sommerluft, nyklippet græs og bøgeskov omkring dig. Det er dansk sommerstemning. God mad på tallerkenen. Mennesker omkring dig. Musik i baggrunden. Og en lys sommeraften, hvor nuet føles så godt, at du bliver siddende lidt længere. Du er velkommen til at sende en forespørgsel.



