Dato:
10. januar 2023

Vi har købt naboens hus

Snart får du endnu flere muligheder hos os. Vi har købt den bygning, DGI har brugt som hovedkontor siden 1993.

Vi er så heldige at bo midt i noget af Danmarks smukkeste natur. For 20.000 år siden var Vingsted dalen dækket af is. Smeltevandet formede det frodige dalstrøg, hvor VINGSTED hotel & konferencecenter er placeret.

Smuk natur giver et særligt ansvar, når vi ønsker at udvide.

De 2800 kvadratmeter, vi har købt, ligger som nabo til VINGSTED hotel & konferencecenter og er en enestående mulighed for os, til at ekspandere i et unikt naturområde.

”Vores beliggenhed midt i smukke Vejle Ådal med Bindeballestien og bøgeskov sætter nogle begrænsninger med hensyn til at få tilladelse til at bygge til og bygge nyt, derfor er købet af en allerede eksisterende bygning en enestående mulighed for at udvide,” siger Marianne Kjerkegaard, administrerende direktør VINGSTED hotel & konferencecenter.

Vi glæder os til at byde vores nuværende og kommende kunder velkommen i de nyerhvervede omgivelser. Men først skal arkitekter og håndværkere sættes i sving.

 

Læs flere nyheder fra VINGSTED

Vil du have seneste nyt fra VINGSTED?

Så skriv dig herunder og få nyheder, invitationer til events og mulighed for at spare penge på udvalgte arrangementer på VINGSTED.