Salgskonsulent og Eventkoordinator



Pauser er alt andet end spildtid: De er din genvej til både gladere deltagere og mere effektive møder. Hos VINGSTED hjælper vi dig med at facilitere pauser, der giver ny energi, så I får mest muligt ud af jeres møde-, kursus- eller konferencedag.

Forskning peger på, at hyppige pauser øger læring, hukommelse og trivsel. For det er i pauserne, hjernen har mulighed for at bearbejde nyt input, så det lagres bedre. Samtidig falder den mentale træthed og koncentrationsevnen øges.
At lytte intensivt og lære nyt stof er kognitivt krævende. Vil du have fuldt udbytte af dagens faglige indhold, bør du lægge flere pauser ind – gerne en gang i timen af 10 minutters varighed.

Hos VINGSTED er vi specialister i at facilitere pauser, der lader batterierne op, så dine deltagere kan møde næste punkt på dagsordenen med overskud og fokus. Vi tilbyder alt fra 10-minutters energizers faciliteret af vores eventteam til et hav af små og store aktiviteter, der kan hjælpe med at bryde isen, bringe smilet frem og give ny energi.
Eventteamet har udviklet en lang række gode pauseaktiviteter, I kan vælge mellem – men vi designer også gerne en løsning, der er skræddersyet til netop dine deltagere.

Naturen omkring VINGSTED er som en turbolader til dine mentale batterier. Her har dine deltagere fri adgang til 15 hektar smuk natur i Vejle Ådal – lige uden for døren. Bare 5-10 minutter ved åen, på stierne eller under trækronerne kan nulstille hjernen og give ro, klarhed og ny energi. Hos os kan du nyde naturen i al slags vejr – og hvis gummistøvlerne er glemt derhjemme, har vi et lille lager af røjsere, vi låner ud.

Kontakt os og hør nærmere
Der sker hele tiden noget nyt på VINGSTED. Vil du være den, der hører om det først?