Er det dig der booker møder og konferencer? Vi vil gerne invitere dig til en gratis eftermiddag og aften på VINGSTED.
Du kan læse nok så meget om mødelokaler, mad, aktiviteter og muligheder. Men VINGSTED skal mærkes.
Måske er det dig, der skal finde stedet til årets firmafest. Eller planlægge næste konference, temadag eller firmaevent.
På den ene side har du et budget, der skal holde. På den anden side har du en flok forventningsfulde kolleger, der glæder sig til nogle timer sammen, hvor der gerne må ske lidt mere end på en helt almindelig arbejdsdag.
Det er lidt af en opgave. Bare rolig vi har din ryg.
Derfor inviterer VINGSTED dig til “Kom og mærk VINGSTED” onsdag den 4. november. En gratis eftermiddag og aften for dig, der booker og planlægger møder, konferencer, events, messer, firmafester og andre arrangementer.
Vi synes nemlig, du skal have mulighed for at opleve VINGSTED, før du en dag skal booke stedet på vegne af hele din arbejdsplads.
Se det, før du booker det
Når du kommer den 4. november, får du mulighed for at opleve meget af det, der sker på VINGSTED lige nu.
Du kan se vores 18 nyrenoverede mødelokaler og bar og de nye møbler i lokalet med poolbord. Men endnu vigtigere, du kan møde nogle af de mennesker, der står klar, når dit arrangement skal spille. Og du kan selvfølgelig smage på det, VINGSTEDs køkken kan.
Karen Marie Lillelund sætter gang i lattermusklerne
Det bliver svært ikke at få smilet frem, når Karen Marie Lillelund går på scenen med sit foredrag “Hold balancen – nyd livet”.
Med humor og livsglæde tager hun fat i arbejdsliv, pligter og alt det andet, vi forsøger at få til at gå op. Det bliver både sjovt, tankevækkende og uden løftede pegefingre.
Men dagen handler om mere end et godt foredrag.
Hvad sker der på VINGSTED lige nu?
Det vil vi gerne vise dig.
Du møder nogle af de mennesker, der får hverdagen til at fungere på VINGSTED. De er en ret vigtig del af historien. VINGSTED er kåret som branchens bedste sparringspartner to år i træk. Det er ikke bygningen, der får den titel. Det er menneskerne der arbejder på VINGSTED. Dem der møder dig med jysk nærvær og et oprigtigt ønske om, at netop dit arrangement skal lykkes. Vi glæder os til at møde dig.
En gul post-it i din hukommelse
På VINGSTED foregår det gode møde ikke nødvendigvis kun i en god stol med kaffe på bordet og noget dejligt på tallerkenen.
VINGSTED ligger midt i Vejle Ådal, og naturen omkring os bruger vi aktivt, til at skabe sammenhold, energi og oplevelser. Det kan være en aktivitet mellem møderne, en tur ud i det grønne eller noget helt tredje. Det er derfor vi ofte siger sætningen: Husk skifteskoene!
Et godt arrangement handler nemlig også om det, der sker ind imellem. Det er ikke altid det, der står på programmet, du husker bedst.
Det kan være latteren, overraskelsen, turen ud i naturen eller den oplevelse, ingen havde set komme. Det er de øjeblikke, der sætter sig som en gul post-it i din hukommelse.
Det dér, det husker du.
Måske går du herfra med en idé til dit næste arrangement. Måske får du øje på en mulighed, du ikke kendte i forvejen. Eller måske tænker du bare:
Det her gad jeg godt gøre igen.
Det er præcis den følelse, vi håber, du tager med dig hjem.
Så kom og mød os, føl energien, oplev omgivelserne og smag vores mad, lavet af lokale råvarer. Der er et utal af muligheder, der kan bruges til møder, konferencer og arrangementer.
VINGSTED står ikke stille. Der sker hele tiden noget nyt, og vi vil gerne give dig mulighed for at mærke det.
Onsdag den 4. november 2026
Kl. 15.00–19.45
VINGSTED hotel & konferencecenter
Vi glæder os til at åbne dørene og vise dig lidt mere af det, der sker på VINGSTED. Du kan tilmelde dig her.
I år er det 30 år siden, VINGSTED hotel & konferencecenter blev Green Key-certificeret første gang. Da vi fik den grønne nøgle i oktober 1996, var vi blandt de første hoteller og konferencecentre i Danmark, der valgte at leve op til de daværende miljøkrav.
Beslutningen blev truffet, fordi både vi og vores gæster oplevede, at omtanke for ressourcer og miljø blev stadig vigtigere. Dengang handlede det blandt andet om affaldssortering, energiforbrug og opvarmning. Flere virksomheder begyndte allerede dengang at efterspørge mødesteder, der havde øje for miljøet.
“Som jeg husker det, skulle vi være mere miljøbevidste med hensyn til blandt andet affaldssortering, brug af strøm og opvarmning. Flere af vores gæster var begyndt at vælge kursussteder, hvor man tænkte på miljøet.” Troels Lund, direktør for VINGSTED 1989-2012
Siden er der sket meget
Green Key er vokset fra en dansk ordning til et internationalt kvalitetsmærke, som i dag findes i mere end 70 lande. Samtidig er kravene blevet skærpet flere gange. Det betyder, at certificeringen aldrig er noget, man får én gang for alle. Hvert eneste år dokumenterer vi vores indsats og indsender data om blandt andet energi, vand, affald og en lang række andre områder. Kravene bliver løbende udviklet, og det samme gør vi.
I de senere år er arbejdet blevet endnu vigtigere. VINGSTED arbejder, som andre virksomheder, med ESG (Environmental, Social and Governance – miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsdrift). Det stiller større krav til dokumentation og ansvarlig drift hos vores samarbejdspartnere og hos os selv. Derfor betyder det også noget, at Green Key bygger på tydelige kriterier og uafhængig kontrol.
For os handler Green Key ikke om at sætte et mærke på døren
Det handler om de mange små og store beslutninger, der bliver truffet hver eneste dag. Om at forsøge at bruge ressourcerne med omtanke. Om hele tiden at lede efter forbedringer. Det er ikke altid en lige vej. Nogle gange er det to skridt frem og ét tilbage, før vi kan gå frem igen, fordi vi har lært noget af omvejen.
Tak fordi du hjælper os med de gode vaner
Hver gang du bruger dit glas eller din kop en ekstra gang, hjælper med at sortere affaldet eller på anden måde er med til at passe godt på ressourcerne under dit ophold, tager vi endnu et skridt sammen. De små valg kan virke ubetydelige hver for sig, men tilsammen gør de en forskel.
Vi er stolte af at kunne fejre 30 år med Green Key. Ikke fordi arbejdet er færdigt – det bliver det måske aldrig, men vi er stolte, fordi vi gennem tre årtier har valgt at blive ved med at udvikle os. Det er en milepæl, men mest af alt er den en påmindelse om, at de næste små skridt er lige så vigtige som de første.
Dem tager vi – sammen med dig.
Forleden havde virksomheden Vattenfall 128 medarbejdere samlet til sikkerhedskursus. De havde valgt at holde det hos os i VINGSTED i Vejle Ådal. En del af kurset handlede om, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der bliver brug for en redningshelikopter.
Derfor kom spørgsmålet til konferencekoordinator Camille Olesen:
Er det ok vi kommer med den helt store redningshelikopter?
Camille tøvede ikke. “Det løser vi.” Det er ikke hver dag, der lander en helikopter på VINGSTEDs græsplæne. Og slet ikke en, der mest af alt ligner en kolos af en flyvende bus. Men pladsen er der.
VINGSTED har 15 hektar jord. Noget af området består af skovklædte skråninger, mens andre dele er åbne, plane græsarealer. Nå ja så er der tværs over arealet også lige to kabler til svævebanen og i landskabet snor Vejle Å sig. Men ingen af delene fik piloten på afveje.
Helikopteren indtog den åbne plæne.
Der var dog én ting, hverken gæsterne fra Vattenfall eller VINGSTEDs konferencekoordinator kunne planlægge sig ud af.
Helikopteren var en rigtig redningshelikopter, og derfor kunne tidspunktet for landingen ikke fastlægges helt præcist. Hvis der kom en redningsaktion, skulle helikopteren selvfølgelig i aktion.
Heldigvis gik alt op og helikopteren kom ned
Piloten fløj to gange rundt over VINGSTED hotel & konferencecenter, før han satte kursen mod grønsværen. Med et imponerende parkeringsøje satte han helikopterens forreste hjul ned på den køreplade, der var lagt ud på græsset.
De to omgange skyldtes ikke, at landingspladsen var for trang. Det styrtregnede, og piloten vidste, at den store rotor ville piske regnen rundt til alle sider, når han gik ned. Så han ventede lidt, før han lod den store maskine gå ned på plænen.
Og så stod den der
Helt tæt på kunne kursusdeltagerne for alvor få en fornemmelse af størrelsen på en redningshelikopter. De fik samtidig de nødvendige instruktioner om, hvordan de skal forholde sig, hvis det en dag bliver aktuelt at tilkalde en helikopter i forbindelse med en ulykke.
For Hanne Kongstad, som hos Vattenfall har ansvaret for at booke venues til virksomhedens konferencer, kurser og fester, var det en vigtig del af sikkerhedskurset, at helikopteren kunne komme helt tæt på deltagerne.
Og hun var godt tilfreds med, at det kunne lade sig gøre på VINGSTED.
På VINGSTED plejer vi med et glimt i øjet at sige: “Alt kan lade sig gøre – test os.” Vattenfall tog os på ordet. Det gik.
På siden af den store maskine sad Eskadrille 722’s mærke med ordene “Nihil Intentatum” – intet skal være uprøvet. Det kunne næsten ikke passe bedre.
Det er sjældent sofaen, du husker eller farven på væggen, lampen i loftet, eller præcis hvordan bordene stod placeret i rummet.
Det, du husker, er følelsen. Følelsen af at træde ind et sted og tænke: Her vil jeg gerne være.
Netop den følelse, er den bærende tanke bag renoveringen af VINGSTEDs fællesområder og 18 mødelokaler.
Efter en intens sommer med håndværkere, støv og maling står de 18 mødelokaler, barområdet og rummet omkring poolbordet nu klar i nye rammer.
Men renoveringen handler ikke kun om nye farver, møbler og materialer. Den handler om dig som gæst. Om at skabe steder, hvor du kan finde ro før et møde, samle tankerne efter en lang dag eller blive hængende lidt længere sammen med kollegerne.
Hvor mon den er – den røde tråd?
Da VINGSTED senest renoverede 32 værelser, var naturen omkring VINGSTED en vigtig inspirationskilde. Det er den fortsat. Den røde tråd er med andre ord grøn.
Indretningsdesigner Lisbeth Schonert fra Third.space står bag tankerne om renoveringen. For hende handler god indretning ikke kun om det, øjet ser. Det handler om, hvordan et rum får mennesker til at føle sig.
“Det skal være et sted, hvor folk har lyst til at være. Et sted, der er indbydende, behageligt og funktionelt” fortæller hun.
De grønne og beige nuancer, de lyse egetræsmøbler og de rolige materialer går igen gennem VINGSTED hotel & konferencecenter og skaber en genkendelighed, når du bevæger dig fra mødelokaler til bar og videre ud i fællesområderne. En grøn tråd, der gør, at du føler dig hjemme.
“Det handler om at skabe en rolig helhed, hvor man kan føle sig tilpas sammen med andre mennesker”, forklarer Lisbeth Schonert.
Det du ikke lægger mærke til
Et mødelokale skal først og fremmest give plads til dét, der skal ske. Tankerne, dialogen, de gode beslutninger.
Derfor skal omgivelserne ikke tage opmærksomheden. De skal understøtte.
Selvfølgelig finder du det moderne AV-udstyr, du forventer af et konferencecenter – 98” skærme, god lyd og teknik, der bare skal virke. Men det er kun den ene halvdel af et godt mødelokale. Den anden er sværere at sætte ord på. Den handler om ro, akustik og omgivelser, der giver plads til tankerne.
De vigtigste detaljer er måske dem, du ikke lægger mærke til. Akustikpanelerne, belysningen og materialerne. Men tilsammen gør de en forskel.
Et rum påvirker, hvordan du arbejder, tænker og samarbejder.
Det er okay for voksne at lege
Der står formentlig ikke ”fri leg” ret ofte i din kalender. Men du har stadig brug for de små pauser, hvor du gør noget andet end det planlagte.
Det er grundtanken bag indretningen af VINGSTEDs spillerum.
“Du skal føle, at det er okay at lege”, fortæller Lisbeth Schonert.
Poolbordet står ikke bare som et stort tungt møbel i rummet. Det inviterer – eller næsten trækker dig hen til en hyggelig dyst mellem kolleger.
For nogle gange opstår de bedste samtaler ikke, mens man sidder med en dagsorden foran sig. Nogle gange opstår de med en kø i hånden.
Aktiviteten får lov til at fylde, samtidig med at møbleringen skaber små rum i rummet, hvor I kan sidde sammen og følge spillet.
Baren – fra pause til fest
Barområdet har været en af de større udfordringer i projektet.
For hvordan skaber man et rum, der både fungerer midt på dagen, når du som konferencegæst har brug for en pause, for at tjekke mails eller gøre for nogle notater og samtidig fungerer om aftenen, når der skal være plads til fest og gode samtaler?
Svaret ligger ikke i ét bestemt møbel. Det handler om helheden.
Derfor er området indrettet med forskellige zoner. Nogle steder åbne og sociale. Andre steder lidt mere afskærmede, hvor du kan finde din egen plads. Om dagen kan baren være et roligt loungeområde. Om aftenen kan den danne rammen om fællesskab og gode oplevelser.
Når helheden skaber oplevelsen
En god indretning handler ikke om, at du skal lægge mærke til alle detaljerne. Tværtimod.
Den bedste indretning er når din indre stemme siger: ”Her vil jeg gerne være!”
Et godt møde handler ikke kun om det, der sker i mødelokalet.
Det handler også om pauserne, de gode samtaler og de oplevelser, der giver ny energi og styrker fællesskabet. Det gælder, uanset om du planlægger et lederseminar, en konference eller en temadag for kolleger i kommunen eller staten.
Når mennesker mødes i nye rammer, opstår der ofte noget ekstra. Nye idéer får plads, relationer bliver stærkere, og medarbejdere vender tilbage med ny inspiration.
Netop derfor glæder VINGSTEDs Trine Skoven sig til at møde dig på IKA Årskonference 2026. Du finder Trine på stand nr. 16 begge dage, hvor hun står klar til en snak om dine kommende arrangementer.
Slå et smut forbi stand nr. 16
Trine er god til at lytte. Hun stiller de rigtige spørgsmål og har stor erfaring med at hjælpe kommuner, regioner, statslige organisationer og virksomheder med at finde de rammer, der passer bedst til deres møder, konferencer og arrangementer.
Måske er du allerede i gang med at planlægge næste års møder og konferencer. Måske er du bare nysgerrig efter at få inspiration til, hvordan de rette rammer kan være med til at løfte et arrangement. Uanset hvad er du meget velkommen til at kigge forbi. Det koster ikke noget at tage en snak, vende idéer og få sparring til dit næste arrangement.
Inspiration til fremtidens arrangementer
IKA Årskonference 2026 samler offentlige indkøbere og leverandører fra hele landet den 30. september og 1. oktober på Comwell Kolding.
To dage med faglige oplæg, dialog, netværk og inspiration, hvor årets program blandt andet sætter fokus på forsyningssikkerhed, bæredygtighed og den gode relation mellem indkøbere og leverandører.
Men gode arrangementer handler også om mennesker. Om at skabe rammer, hvor medarbejdere kan lære nyt, udveksle erfaringer og styrke samarbejdet.
VINGSTED kender den offentlige virkelighed
VINGSTED har været en del af SKI-aftalen i sammenlagt ca. 10 år og har stor erfaring med at samarbejde med kommuner, regioner og statslige organisationer. Vi ved, at arrangementer inden for den offentlige sektor ofte kræver både struktur, fleksibilitet og blik for detaljerne. Derfor begynder et godt samarbejde altid med en god samtale.
Professionelle mødebookere har i både 2025 og 2026 kåret VINGSTED som branchens bedste sparringspartner. Den anerkendelse betyder meget for os, fordi den kommer fra de mennesker, vi hver dag samarbejder med. Det er også den sparring, Trine glæder sig til at dele med dig på IKA Årskonference.
Trine glæder glæder sig til at møde dig
Kig forbi stand nr. 16, og tag en uforpligtende snak med Trine om dit næste møde, din næste konference eller dit næste arrangement.
Praktisk information: IKA Årskonference 2026 afholdes den 30. september og 1. oktober på Comwell Kolding. Sidste frist for tilmelding som deltager er fredag den 25. september 2026.
Hvordan finder du det helt rigtige sted til din næste konference, dit møde eller dit event?
Det spørgsmål kender mange mødeplanlæggere. For bag enhver god oplevelse ligger der mange valg, der skal træffes. Hvor skal I være? Hvilke rammer passer til formålet? Hvordan skaber I et arrangement, hvor både indhold, mennesker og praktiske detaljer går op i en højere enhed?
Ofte begynder det hele med inspiration og en rigtig god samtale. Netop derfor samles mere end 200 beslutningstagere og 50+ venues og eventleverandører den 1. september 2026 i Moltkes Palæ til POWER UP 2026.
Det nye brancheevent samler erfaringerne fra DKBS Inspirationsdag og OPTIMEETs arrangementer med fokus på netværk, relationer og nye idéer til fremtidens møder og events.
Slå et smut forbi bord nr. 42
VINGSTED hotel & konferencecenter deltager på dagen, hvor Brian Runge og Anne Mette Ravn står klar til at tage en snak med dig om dine kommende arrangementer. Du finder Anne Mette og Brian ved bord nr. 42, de glæder sig til at hilse på dig.
De glæder sig til at fortælle om de mange muligheder i VINGSTED. Blandt andet 18 helt nyrenoverede mødelokaler, det nye event Crazy Race og et nyt stort stort tremastet telt, der danner rammen om sommerfester og arrangementer midt i de grønne omgivelser.
Den gode sparring gør forskellen
Når du skal planlægge et møde, en konference eller et event, handler det om mere end at finde et lokale med den rigtige størrelse. Du skal finde et sted og nogle mennesker, der forstår dine ønsker, stiller de rigtige spørgsmål og hjælper dig med at finde den løsning, der passer til netop dit arrangement.
Det er den rolle, vi gerne vil spille hos VINGSTED.
I MyImage Venue-undersøgelsen kårede mødebookerne i både 2025 og 2026 VINGSTED som branchens bedste sparringspartner blandt de deltagende venues. Det er vi stolte af, fordi anerkendelsen kommer fra de mennesker, vi hver dag samarbejder med.
Vi ved, at det kan være en stor opgave at planlægge et arrangement. Derfor står vi klar med erfaring, idéer og sparring hele vejen fra den første tanke til den sidste gæst går hjem. Vi glæder os til at møde dig på POWER UP 2026 og tage en snak om dit næste arrangement.
Tak fordi du lagde vejen forbi VINGSTED d. 27 maj. Du var med til at give liv til vores helt nye event: Crazy Race – Kampen om Brunsvigeren.
Som deltager har du været en del af ca. 150 gæster i huset. Det er skønt at møde både kendte og nye ansigter samlet om én fælles mission: at skabe stærke rammer for møder, konferencer, messer og fester.
Sukkerlund
Du har også været blandt de allerførste til at prøve vores nye univers i Sukkerlund.
Langt ude mellem flormelis, smør og lun brunsviger ligger den lille landsby Sukkerlund. Her er brunsvigeren ikke bare en kage, men en livsstil. Hvert år kæmper landsbyen om den eftertragtede titel i det traditionsrige Sukkerlund Grand Prix: kampen om den hellige brunsviger.
I Crazy Race bliver du kastet direkte ind i den fortælling. Her handler det ikke om at sidde stille og lytte. Du skal samarbejde, kommunikere og tænke kreativt, mens tempoet stiger og opgaverne skifter undervejs.
Holdene samler sukkerpoint gennem en række aktiviteter, hvor du blandt andet kan ende med at transportere æg gennem kaotiske bagerier, navigere racerkørere gennem forhindringsbaner, løse skjulte gåder og holde produktionen i gang under tidspres.
Det lyder skørt. Det er det også. Men det er samtidig præcis dér, noget vigtigt opstår: samarbejde i praksis.
Det er sundt at lege – også for voksne
Når du bevæger dig, griner og løser opgaver sammen under pres, sker der noget med dynamikken i gruppen. Forskning peger på, at leg og fysisk aktivitet kan understøtte læring, kreativitet og mental fleksibilitet. Ikke som et quick fix, men som et aktivt skifte i, hvordan vi arbejder og tænker.
I dag har du været med til at teste det i virkeligheden. Vi har set hold finde rytmen hurtigt, grine midt i kaos og løse opgaver, der kun lykkes, når alle bidrager.
Crazy Race er skabt til netop det: energi, fællesskab og relationer, der ikke stopper, når stopuret gør.
Tak fordi du lagde vejen forbi og gav Sukkerlund Grand Prix sin første rigtige testkørsel. Du var med til at starte noget nyt – og vi bygger videre derfra.
Tak til dig der har peget på VINGSTED.
Når du står med ansvaret for et arrangement, følger der mere med, end en dato i kalenderen. Du skal samle mennesker. Få indhold og rammer til at spille. Og sikre, at det hele giver mening, også for dem, der bare møder op. Her gør forskellen sig gældende.
I den nyeste MyImage Venue 2026 analyse har 837 møde- og eventbookere vurderet en lang række venues i hele landet. Det er 837 personer, der til dagligt netop sidder med ansvaret for at booke faciliteter for møder og konferencer mm.
De ved, hvor det fungerer, og hvor det ikke gør. Og for andet år i træk peger de på VINGSTED som branchens bedste sparringspartner.
Vi sætter os i dit sted
Et arrangement starter sjældent med alle svarene. Du har måske en retning. Et mål. En forventning om, at det skal fungere for mange forskellige mennesker. Så kommer spørgsmålene. Dem vi også får fra mange, der overvejer os:
Hvor mange kan deltage i en konference på VINGSTED? Vi har plads til både de små møder og de helt store konferencer med op til flere tusinde deltagere.
Kan man overnatte på VINGSTED? Ja. Vi har overnatningsmuligheder lige ved siden af mødelokalerne, så dagen ikke stopper, når programmet gør.
Kan I hjælpe med teambuilding eller ryste-sammen-aktiviteter? Ja. Vi planlægger og faciliterer aktiviteter, der får folk til at mødes på en anden måde end ved bordet.
Det er dialogen vi har vægt på – vi spørger og lytter, og vi svarer og lytter. Vi stiller spørgsmål, der gør din opgave skarpere. Vi foreslår løsninger, der passer til virkeligheden, vi justerer undervejs, når noget flytter sig, – ikke for at styre processen, men for at få det hele til at hænge sammen. Det gælder uanset, hvad du planlægger:
konference, møde, messe, firmafest eller teambuilding
Opgaverne ser forskellige ud. Tilgangen er den samme.
Et sted, andre vælger igen og igen
I årets analyse ligger vi stadig helt fremme, når mødeplanlæggere vurderer kendskab, præference og image. Vi fastholder en 3. plads i Image Ranking. Det fortæller noget ret enkelt:
Mange har allerede haft os i spil. Og de kommer igen. Ikke fordi det er nemt. Men fordi det virker. Når det hele skal fungere i praksis.
Du mærker det ikke i én ting alene. Det ligger i helheden: teknik, der spiller fra start, rammer, der giver ro til indholdet, medarbejdere, der tager ansvar, når noget ændrer sig. Og det gør det. Næsten hver gang. Her træder erfaringen og samarbejdet for alvor ind.
Hvad tager VINGSTED med videre?
Vi hæfter os ved det, der betyder noget for dig:
At vi igen bliver valgt til sparring, at vi bliver brugt, og at vi får lov til at være en del af det arbejde, der ligger før, under og efter dit arrangement.
Så hvis du sidder med opgaven lige nu – stor eller lille – giver det et ret godt sted at starte: Hos nogen, der allerede har sat sig i din stol. Du er nemlig ikke alene.
Tak for jeres valg – det gjorde en forskel
Tak, fordi I valgte VINGSTED.
Og tak, fordi I valgte netop de teambuilding-aktiviteter, hvor fællesskab rækker lidt længere end jer selv.
Når I i 2025 har kastet jer ud i Fangerne på Fortet og Forræder, har I nemlig slået to fluer med ét smæk.
I fik forhåbentlig en dag fyldt med grin, samarbejde og ny energi. Samtidig var I med til at udløse donationer til velgørenhed.
Helt konkret blev der i 2025 doneret 50.664 kroner – direkte koblet til jeres deltagelse.
En god dag for jer – og for andre
I løbet af 2025 deltog 21.742 gæster i teambuilding- og eventaktiviteter på VINGSTED, fordelt på 341 arrangementer.
Ikke alle aktiviteter udløser en donation. Men netop Fangerne på Fortet og Forræder er udviklet, så jeres valg både styrker fællesskabet i gruppen og støtter mennesker i sårbare situationer.
For hver deltager er der sendt et bidrag videre til organisationer, der arbejder for børn, familier og mennesker, som har brug for en hånd.
Blandt modtagerne er blandt andet:
Hospitalsklovnene, Børnecancerfonden, Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse, Julemærkehjemmene, Red Barnet, Psykiatrifonden, Skyggebørn og Mødrehjælpen.
Et valg, der passer til stedet
VINGSTED er en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at overskuddet ikke havner i private lommer, men i stedet føres tilbage til velgørenhed og projekter i lokalsamfundet.
Det er ikke noget nyt. Det er bare sådan, stedet er skruet sammen.
Mere end 80.000 gæster – samme tanke
I 2025 besøgte mere end 80.000 gæster VINGSTED i forbindelse med kurser, konferencer, messer, firmaarrangementer og teambuilding.
Når man ser det samlet, bliver pointen tydelig:
De valg, I træffer under jeres ophold, kan gøre en forskel – uden at tage noget fra jer selv.
Så endnu en gang: tak for valget.
Tak for fællesskabet.
Og tak fordi I var med til at gøre 2025 lidt bedre – også uden for mødelokalet.
10 % og 20 % rabat
Du får 10% rabat på alle aktiviteter og på al teambuilding i vores eventafdeling, når du booker og afvikler i første kvartal 2026. Fristen for at bruge tilbuddet er 28/2. Rabatten gælder ikke allerede eksisterende bookinger.
Du får 20% rabat på nye bookinger af møder og konferencer, der afvikles i januar og februar 2026. Tilbuddet gælder ikke eksisterende bookinger og ikke firma- eller SKI-aftaler. Tilbuddet udløber 31/1 2026.
Oplys koden: Q1-26/20
Tak for 2025
Samtidig vil vi her på VINGSTED sige tak for et rigtig godt 2025. Det blev året, hvor mødebookere nominerede VINGSTED som Årets Bedste Venue.
VINGSTED vandt desuden 3 priser: prisen som ”Dygtig sparringspartner”, ”Gode tekniske faciliteter” og ”Konkurrencedygtige priser” Vi er taknemmelige og glade for den anerkendelse. Og selvfølgelig fortsætter vi den linje i 2026.
Skyd 2026 i gang med et godt tilbud
Måske planlægger du et lille bestyrelsesmøde. Måske en konference eller kick-off dag med en fyldt sal. Uanset formatet finder du pladsen på VINGSTED
Du har 18 mødelokaler, 7 sale, 536 sengepladser og et stort udendørs område at arbejde med. To af salene kan forvandles til kongres-, koncert- eller festlokaler med plads til 1.500 spisende gæster. Og står du med endnu flere deltagere, så finder vi også en løsning på det. Lige til. Uden dikkedarer. For sådan arbejder vi på VINGSTED. Tjek dine muligheder for møder og konferencer her: Møder & konferencer – Vingsted
Events, oplevelser og teambuilding – midt i naturen
Hvis du leder efter klassisk teambuilding med post-it og øvelser, du har set før, må du kigge et andet sted. Vores eventteam elsker at overraske. Med 15 hektar natur, rekvisitter i metermål og modet til at tænke både skævt og stort, kan du skabe præcis den oplevelse, dine deltagere har brug for.
Pauser der giver mening
Måske er du og dine kolleger ikke ude efter det helt store set up med aktiviteter – men blot en pause der giver mening. Pauser er nemlig ikke spildtid. De er din genvej til gladere deltagere og bedre møder.
Her på VINGSTED hjælper vi dig med at skabe pauser, der virker. Eventteamet har udviklet en lang række gode pauseaktiviteter af ca. 10 minutters varighed, men vi designer også gerne noget, der passer præcis til dine deltagere
Forskning viser, at hyppige pauser styrker læring, hukommelse og trivsel. Hjernen får ro til at lagre nyt stof. Den mentale træthed falder. Koncentrationen stiger. Tjek mulighederne for aktiviteter her: Teambuilding – Vingsted