MÅNEDENS KUNSTNER I VINGSTEDCENTRETS
KUNSTFORENING
AUGUST 2011
KIRSTEN
HJORTLUND

Kirsten Hjortlund,
Ydunsvej 15, 6400 Sønderborg
Tlf. 74420102/mobil 20280154 - mail: khj@k-hjortlund.dk
Hjemmeside: www.k-hjortlund.dk
Kirsten Hjortlund - en
moderne impressionist - benytter sig af momentet og fanger nuet med
lyset som omdrejningspunkt i sine malerier.
Tom Jørgensen, redaktør af
Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie skriver
bl.a.:
Solen, lyset og det
grænseoverskridende
Om Kirsten Hjortlunds
malerier
Lys er det første, man
kommer til at tænke på, når man betragter Kirsten Hjortlunds
malerier.
Horisonterne med de åbne
vidder, hvor lyset ustandseligt skifter karakter alt efter vejrlig
og årstidernes gang. Og ovenover bevæger skyerne sig i dramatiske
formationer, formørkes, for så atter at bryde op og tillade
sollyset at brede sig nedover det ganske landskab. Der er fart over
feltet. Selv i de flade landskaber ved vestkysten, som Kirsten
Hjortlund ynder at male.
Ekspressiv
impressionisme kalder Kirsten Hjortlund selv sin maleriske stil.
For det, Kirsten Hjortlund i praksis gør, er at forbinde
impressionisternes fascination af det altid skiftende lys med et
stærkt udviklet følelsesapparat, der ser naturen som én stor og
dramatisk åben bog. På den måde kan man snarere kalde hende for en
moderne romantiker, vel at mærke i dette ords oprindelige betydning
som en, der vil skildre alt, hvad der er grænseoverskri-dende og
følelsesmæssigt ægte.
Under alle
omstændigheder betyder Kirsten Hjortlunds specielle optik, at hun
kan fange det konstant skiftende immaterielle lys lige så vel som
den fysisk håndgribelige jord. På denne måde indikerer hun med sit
symbolsk orienterede indhold, at man godt må fornemme, "at der er
noget mere derude". Noget, der på én gang er større end en selv,
men som man samtidigt er uløseligt forbundet med. Det fortæller
også meget om Kirsten ambitionsniveau som maler, at hun hverken er
bange for at give sig i kast med de store linjer i naturen eller de
mægtige grænseoverskridende følelser.
Kirsten
Hjortlund udstiller i VINGSTED hotel og
konferencecenter frem til d. 30. august 2011