Et hav af muligheder - lige i nærheden
Legoland
Legoland i Billund er Danmarks
sjoveste og mest kendte forlystelsespark. Her er masser af sjov og
spændende oplevelser for hele famiien. Køb jeres billet hos
Vingsted og spring køen over.
Kongernes Jelling

Kongernes Jelling er
navnet på det formidlingscenter, der levende og i smukke rammer,
ganske tæt på Jelling højene, fortæller historien om tiden, da
Jelling var centrum i den danske historie.
Givskud Zoo
Givskud Zoo er en moderne zoo
med ca. 100 forskellige dyrearter fra hele verden. Safariparken
rummer en
m
ængde vilde dyr, herunder også en del truede
dyrearter og er desuden kendt for sit flotte løveanlæg, hvor der er
rig mulighed for at se løverne tæt på. Køb jeres billet hos
Vingsted og spring køen over.
Shopping
I Vejle (12 km) ligger Danmarks hyggeligste og længste gågade, med et rigt
udvalg af specialbutikker, caféer,
samt torve og butikscentresom Bryggen og Mary's. I byens smukke
granitbelægning ses flere steder inskriptioner fra Jelling stenen.
Der er også et kig ned til den gamle brolægning fra middelalderen
og moderne fiberlys skifter i alle regnbuens farver.
I Vejle ligger også Økolariet, som
er et nyt og anderledes oplevelses- og videncenter om natur, miljø
og energi samt det populære Legelandet.
Vejle Å-dal

Vingsted ligger i den smukke Vejle Ådal,
hvor naturen veksler mellem dybe, frodige ådale og pragtfulde skove
med åer, søer og vandløb. Med Vingsted placeret midt i naturen er
det perfekt som udgangspunkt for dejlige naturoplevelser.
Vandre- og cykelture

Der findes et utal af stier i området der er oplagte til til
vandre- og cykelture,. Fx Bindeballestien til
Bindeballe Købmandsgaard som er fra 1897 og stadig er idrift
samt indeholder en enestående samling af gamle skilte, inventar og
varer.
Tæt på ligger også Vingsted Sø, en såkaldt offersø fra
Jernalderen og Ravningebroen, der er en
rekonstruktion af en bro fra Vikingetiden.
Egtved-pigen

Egtved-pigen som blev
fundet i 1921, er et af Danmarks bedst bevarede bronzealderfund. På
fundstedet ses i dag den rekonstruerede gravhøj og i tilknytning
hertil et lille museum, der detaljeret beskriver forløbet af det
sjældne fund.